Flourescerende frimærker

For nogle år siden købte jeg en ny UV-lampe. En billig kinesisk ting, men med en UV-lysdiode, som noget nyt. En dag kom jeg tilfældigt til at at rette den mod en 6 kr lille rigsvåben, og den var tilsyneladende ikke flourescerende, hvilket den selvfølgelig burde være. Jeg tænkte, at det måtte jeg lige se nærmere på en dag, og det fik jeg så gjort i foråret 2024. Jeg blev meget overrasket! Igen, ved et tilfælde kom jeg til at rette lampen mod mine dubletter, og det viste sig, at stort set ingen frimærker efter 1980 var flourescerende - og det kunne selvfølgelig ikke passe.

Jeg ville gerne have endnu en diodelampe, da gamle batterier havde småskadet den første, og jeg fandt ud af, at der typisk er 2 typer til salg på e-bay, en med 395nm, hvilket min første diodelampe også var, og en med 365nm. Jeg købte begge typer, og jeg vil her beskrive, hvad jeg har fundet ud af.

Tilsyneladende er det flourescerende stof, som danske frimærker er produceret med blevet skiftet ud sidst i 1980. Benytter man en "gammeldags" UV-lampe med glødepære eller lysstofrør kan man ikke se forskel, men med en 395nm lampe kan man! Forskellen er også tydelig med 365nm, men mest med 395nm. Jeg har opsat en planche med alle de variationer, jeg har kunnet finde:

På denne planche er der kun 3 frimærker, som ikke er flourescerende, den første 5 kr blå, den første 10 øre grøn, og den første 25 kr grøn. Alle de resterende mærker er flourescerende. Jeg har ikke lavet et billede, hvor de er belyst med min ældre UV-lampe, da lyset fra den er så svagt, at der ikke bliver et godt billede ud af det. Hvis planchen belyses med en 395nm diode, ser den således ud:

Det er her stort set umuligt at skelne de 3 ikke flourescerende frimærker fra de øvrige, som er flourescerende men ikke reagerer på 395nm. (Jeg havde endda sorteret en del mærker forkert, efter jeg var begyndt at bruge den første diodelampe.)

Mit bud på, hvad det skyldes, er, at en ældre UV-lampe er mere bredspektret og udsender UV-lys med en masse forskellige frekvenser, hvorimod en diode er mere smalspektret og stort set kun udsender lys med den angivne bølgelængde, og hvis et flourescerende stof kun reagerer på en bestemt bølgelængde, kan det forekomme, at dioden "rammer ved siden af", mens en bredspektret lampe ikke kan undgå at ramme det følsomme bølgelængdeområde.

Planchen inkluderer et mærke fra den sidste serie med det gamle stof, "gamle mønter" (L456-L458), og et mærke fra den første serie med det nye stof, "sønderjyske kniplinger" (L459-L461). Skiftet er altså sket i oktober-november 1980. Derudover er medtaget 4 udgivelser fra efter skiftet, som til trods er lavet med det gamle stof. De andre mærker er alle mærker, som er lavet i flere oplag, hvor nogle oplag er trykt før skiftet og andre er trykt efter skiftet. Det er ikke lykkedes mig at finde en 3 kr lille rigsvåben med ny flourescens, men jeg antager, at den må findes, da der er trykt oplag efter skiftet.

Der er nogle sjove ting at bemærke på planchen. Sammentrykket fra 2 kr automathæfte er interessant, fordi det forekommer i begge typer. Jeg har dog ikke kendskab til oplagsnumre for disse sammentryk. Dronning Margrethe 110 øre brun med ny flourescens er dermed interessant, fordi det kun findes med denne flourescens fra sammentrykket og ikke fra ark.

Det mest interessante er dog Dronning Margrethe 120 øre, som er udgivet i 1974 med farven blågrå (AFA 564), og i 1981 med samme farve (AFA 719). Jeg er sikker på, at jeg endda har set farven fra 1981 beskrevet som gråblå på et tidspunkt. Meget tidligt udgår 719 af kataloget, og medtages i stedet som 564a skiffergrå, formentligt fordi det er stort set umuligt at se forskel på de to mærker. Begge udgivelser er dog at finde i dronningemappen, og begge årsmapper medtager mærket, så i postvæsenets optik er der i hvert fald i 1981 tale om to forskellige udgivelser. Med en 395nm lampe er det imidlertid ingen sag at se forskel på de to udgivelser. På planchen er det 564 til venstre og 564a/719 til højre. (AFAs specialkataloger roder i øvrigt i beskrivelsen af gummi på disse to. Oplysningerne er korrekte i specialkataloget 1987-88, men er derefter forkerte. 564 har usynlig gummi, 719 har synlig gummi.) Et blik i dronningemappen (eller årsmapperne) med 395nm bekræfter forskellen mellem 564 og 719:

Man ser tydeligt de 3 ikke flourescerende mærker, og de 7 sidste mærker er flourescerende af den nye type.

Jeg har døbt den nye flourescende type "blåt flourescerende" i modsætning til den gamle "gult flourescerende" type.

I AFAs specialkatalog er som en sidebemærkning skrevet, at de allerførste oplag, L001-L072 og L075, er lavet på kraftigt gult flourescende papir, mens senere udgivelser er på hvidt eller lys gult flourescerende papir. På planchen ovenfor kan man svagt se, at mærke nummer 2 i rækken af 10 øre grøn er mere gult flourescerende end de øvrige. Dette kan 365nm dioden til gengæld hjælpe med. Ser man på 10 ørerne belyst med 365nm, ser det således ud:

Med en 365nm lampe er det meget tydeligt at se, at mærke nummer 2 stammer fra de første oplag, mens mærke nummer 3 og 4 er henholdsvist lys gult og hvidt, og mærke nummer 5 er blåt flourescerende. I alt 6 udgivelser findes både kraftigt gult og lysere flourescerende: AFA nummer 318, 407, 431, 432, 433 og 440.

Jeg har ikke kunnet finde en beskrivelse af den blå flourescens noget sted, og ingen, jeg har henvendt mig til om dette (Nordfrim/DFF), har bekræftet at vide noget om det, så jeg betragter det som mit eget personlige bidrag til filatelien!

Det skal bemærkes, at mine konklusioner til dels beror på logiske slutninger, jeg har desværre ikke marginalnumre/-fireblokke til rådighed for alle de relevante udgivelser, så jeg har ikke kunne verificere alle mine konklusioner.

Der er også en række spørgsmål, som jeg gerne vil have besvaret, så hvis nogen har noget at bidrage med, så hører jeg rigtigt gerne om det. F.eks.:

• Nogen hos postvæsenet må have vidst, at det flourescerende stof ændrede sig?
• Er der sjældne undtagelser, hvor kun en del af et oplag er trykt på gammelt eller nyt papir?
• Hvorfor er de 4 sene udgivelser alligevel udgivet på gammelt papir?
• Kan andre typer UV-lamper give samme resultater som dioderne?
• Bruger postvæsenet stadig automatiske brevvendemaskiner, som den, der blev introduceret i Århus i 1962, og giver dette problemer for disse maskiner?
• Måske er det netop af hensyn til nyere modeller af brevvendemaskinerne, at det flourescerende stof skiftes ud?

Der findes mærker med afsmitning af flourescens mellem mærket og brevpapiret, og disse kan i visse tilfælde være vanskelige at placere. Generelt er diodelamperne dog ganske kraftige, og kan bruges i almindeligt dagslys uden besvær og med stor sikkerhed. Jeg har købt en håndfuld af hver type og kan sælge dem for 60 kr parret (30 kr stykket) plus forsendelse til interesserede, men de kan også sagtens skaffes hjem fra e-bay. Lamper forhandlet i Danmark er dyrere. Mine bruger et enkelt AA-batteri. De to typer kan ikke umiddelbart skelnes fra hinanden udover på modelnummeret på æsken, så jeg har påklistret en lille mærkat med bølgelængden for at kunne skelne dem fra hinanden.

Home

Last revised: 2024-12-31
·